Hypnose og Hypnoterapi er en seriøs behandlingsform ved fysiske lidelser og psykiske problemstillinger. Hypnose kan bruges ved alle former for ønskede forandringsprocesser – lige fra at bearbejde angst, vrede, skyld, fjerne traumer, forbedre sit selvværd og lindre smerter til at holde op med at ryge eller tabe sig.
Hypnose er en hastigt voksende del af den terapeutiske og psykologiske verden og er samtidig også ved at vinde indpas hos praktiserende læger, tandlæger, psykologer, hospitaler, hospitaler, fødeklinikker og institutioner.
Hypnose i denne behandlingsform har intet at gøre med scenehypnose eller showhypnose.
Hypnose og Hypnoterapi er en anerkendt og hurtig kognitiv behandlingsteknik, hvor du kommunikeres ind i en afslappet tilstand, hvor du bliver mere motiveret og fokuseret på, hvad der skal til for at slippe dine problemer og nå dine mål.
Den afslappede tilstand er den samme, som når du i løbet af dagen ’falder i staver’ eller lige inden du falder i søvn om aftenen.
Uddannelsen til Hypnose Psykoterapeut tager 4 år og er godkendt af Sundhedsstyrelsen, hvorfor der stilles store krav til de studerendes undervisning, supervision, mundtlige og skriftlige eksaminer på alle år.
Jeg er underlagt Hypnose Skolens og Psykoterapeutsforeningens regelsæt for etik og jeg har tavshedspligt.
"Hvad er hypnoterapi?"
Hypnoterapi er en behandlingsform, hvor hypnose og samtaleterapi kobles sammen og man anvender særlige teknikker både i samtaledelen og i hypnosedelen.