Ofte stillede spørgsmål

"Er der risiko for at hænge fast i hypnose?"

Det korte svar er: Nej.

Alle kommer ud af hypnose igen. Det er ikke muligt at blive fanget i hypnosen. Det er ikke farligt og du er i stand til at kommunikere under sessionen. Det er i denne behandlingsform ikke muligt, at få dig til at gøre eller sige noget du ikke har lyst til. Det værste der kan ske er, at du falder i søvn og skulle det ske bliver du blot vækket stille og roligt igen.

 

"Kan alle hypnotiseres?"

Alle kan som udgangspunkt hypnotiseres, men det er forskelligt, hvor dyb trance man kommer i. For at få mest muligt ud af hypnose, kræver det, at man føler sig tryg ved at få hypnose og har tillid til terapeuten. Derfor vil jeg altid indlede med at fortælle dig, hvad behandlingen går ud på.

Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Bobby Zachariae, har beskæftiget sig med, hvordan hypnose kan bruges til rehabilitering af patienter og han inddeler befolkningen i 3 grupper:

 

  1. De højt hypnotiserbare, der udgør en lille gruppe, som har meget nemt ved at blive hypnotiseret
  2. De lavt hypnotiserbare, der også udgør en lille del befolkningen, som ikke kan blive hypnotiseret
  3. De almindeligt hypnotiserbare, som kan hypnotiseres, men som ikke glider så dybt ind i hypnosen, som de højt hypnotiserbare

 

I TV-shows, som er underholdning, bruges typisk de højt hypnotiserbare. Her ser det ud som om hypnotisøren har kontrol over deres hjerner, men faktum er, at man selv beslutter, om man vil være med. Man skal ikke glemme, at folk på TV ofte gerne vil være med på spøgen og godt er klar over, at de deltager i et TV-show.

I terapeutisk hypnose har klienten et ønske om en forandring, men målet under show-hypnose er ren underholdning og der sker således ikke en forandring hos deltageren.

 

"Kræver det nogen forberedelse?"

Nej, nogen egentlig forberedelse kræver det ikke, men det er rart for dig selv, at du føler dig frisk og veludhvilet inden sessionen.

Det kan også være en god idé, at gøre sig nogle tanker om hvilket problem, udfordring eller dilemma du vil arbejde med inden du kommer.

 

"Hvad er hypnose ikke?"

Hypnose har ikke noget at gøre med tro eller mystik. Det er ’blot’ en ændret bevidsthedstilstand, som du selv er med til at skabe - så længe du selv har lyst til det. Man kan ikke hypnotisere nogen som ikke vil hypnotiseres.

 

"Hvor mange behandlinger skal jeg have?"

Den meget konkrete måde, hvorpå man kortlægger problemstillingen samt den direkte kommunikation med den ubevidste del af hjernen gør, at du ofte kun har behov for 3-5 behandlinger. Det er dog meget individuelt og nogle løser en problematik på en enkelt behandling, hvor andre problematikker kræver flere.

 

"Hvor lang tid tager en session?"

Du får rigtig god tid hos mig – jeg afsætter altid 2 timer til en session.